Annonce

Annonce

Salty Caramel Sourdough is bliver overtrukket med chokolade hos Hansens Flødeis.

Salty Caramel Sourdough isen, som er lavet i samrabejde mellem brødproducenten Jalm&B og Hansens Flødeis, er et af de otte produkter, som har fundet vej til finalen i Gudhjem. Foto: Hansens Flødeis

Økologer dominerer finalefeltet ved prisuddeling

Det tog otte timer for dommerjuryen at udvælge de produkter, som skal deltage i finalen ved Produktprisen 2022, og kokkene kunne bedst lide de økologiske varer.

Dommerne tyggede og drak sig igennem flere end 100 produkter, før de havde udvalgt de 12 finalister til Produktprisen 2022, som afvikles i forbindelse med kokkekonkurrencen Sol over Gudhjem på Bornholm.

Fødevareproducenter fra hele landet havde indsendt i alt 105 produkter til konkurrencen. Efter otte timer var feltet snævret ind til 12 finalister, der skal kæmpe om Produktprisen ved den store finale d. 25. juni, hvor otte ud af 12 finaleprodukter er økologiske.

Med 105 produkter indsendt af lokale fødevareproducenter fra hele landet var det tydeligt, at lysten til at udvikle nyt i den grad lever i Danmark, og de økologiske producenter beviser igen i år, at de er helt i front, når det gælder nytænkning og produktudvikling af velsmagende føde- og drikkevarer.

Arrangørerne af Produktprisen oplyser i en pressemeddelelse, at det generelle niveau igen i år var skyhøjt, da dommerjuryen var samlet i København og i løbet af otte sansemættede timer smagte og diskuterede sig igennem det de mange indsendte varer.

Årets dommerjury

Dommerjuryen bestod i år af Hanna Sinivuori Schaldemose fra Irma, Kok Francis Cardenau fra Sane Foods, Kok Thomas Rode fra Rigtigmad.dk, Kok Mads Battefeld fra Sushi Anaba, Kok og sommelier Simon Olesen fra Møntergade og Kok Mikkel Maarbjerg fra Kirk+Maarbjerg.

Mads Marschall fra Sol over Gudhjem er imponeret over årets niveau:

"Et af formålene med Produktprisen er at få de små dygtige producenter frem i lyset. Vi fra Sol over Gudhjem er glade for den store tilslutning til årets produktpris. Vi kan se, at der bliver arbejdet målrettet og seriøst med produkterne. Vi håber at et initiativ som Produktprisen kan bane vejen til endnu flere kvalitetsprodukter til den danske forbruger," siger Mads Marschall i en pressemeddelelse om det årlige event, som bliver lavet i samarbejde med Irma.

De sidder lige i skabet

”Igen i år er jeg imponeret over den innovationskraft, der findes derude hos de små producenter med blandt andet fokus på økologi, convenience samt udvikling af plantebaserede fødevarer. Det gennemgående for alle finalistprodukterne er, at de sidder lige i skabet på smag og kvalitet, noget der betyder meget for Irmas kunder og som vi aldrig går på kompromis med. Nogle af varerne i finalen er kendte, men der er også nogle nye og meget spændende varer, som jeg håber vi kan tilbyde vores kunder i fremtiden,” siger produktchef Hanna Schaldemose, Irma.

Finalister til Produktprisen 2022:

Mad

  • Pizza- Take me home by Gorm’s (øko)
  • Svampebøffen- Planteslagterne (øko)
  • Kylling Pastilla- South Harbour cafe

Drikke

  • Noda Pink grapefruit- Noda (øko)
  • Sprezzatura alkoholfri spritz- Quench & Tickle
  • Æbleau Æblebrandy – Oremandsgaard på Præstø

Konfekture

  • Kong Gulerod dessert- Rørvig deserter (øko)
  • Salty Caramel Sourdough is- Hansens Flødeis/Jalm&B (øko)
  • Citron-havreis- Nized (øko)

Innovation

  • Condiment bønnesauce- Contempehrary (øko)
  • Bælg konfekt hapser- Bælg (øko)
  • Seaweed & Seed snack- Wawy Wonders

Flere artikler fra samme sektion

Tre køkkener er nomineret til Kantineprisen

Tre kantiner kæmper om Kantineprisen, som går til det køkken, der kan levere på både smag, bæredygtighed og økologi.

07-05-2024 2 minutter Professionelle køkkener

Eks-bankdirektør: Penge er et redskab til at få noget til at ske

Selv om Lars Pehrson aldrig fik en bankuddannelse, var han landets længst siddende bankdirektør, da han i 2020 forlod direktørstolen i Merkur Andelskasse, og han brænder stadig for økologien og mener, at vi alle har mulighed for at bidrage til den grønne omstilling.

06-05-2024 9 minutter Ildsjæle,   finansiering

Sæsonen er skudt i gang: Nu breder dansk øko-grønt sig på butikshylderne

Nu ligger der for første gang i år økologiske danske radisser, spinat og pak choi i butikkerne. Hos de danske økologiske grøntsagsproducenter er sæsonen netop skudt i gang.

02-05-2024 4 minutter Forbrug,   Grøntsager